Får man nok protein uden at spise kød?

En af de absolut største skrøner der er omkring at leve vegetarisk eller vegansk, er at man ikke får nok protein. Det er korrekt, at man ikke altid får nok protein gennem sin kost. Det kan dog lige så godt være tilfældet, hvis man har en kost der indeholder kød. Man kan nemlig sagtens få dækket sit behov for protein, uden at få det gennem kød, eller ved at skulle supplere med kosttilskud og lignende.

Hvor meget protein man har brug for afhænger af mange ting. Naturligvis ens fysiske statur, om man træner meget og andre ting. De gængse kostråd siger, at man skal have 0.8 gram protein pr kilo man vejer. En voksen mand på 80 kg skal eksempelvis således have 64 gram protein på en dag.

Så nemt er det at dække sit proteinbehov

At indtage 64 gram protein på en dag er ikke noget problem, heller ikke selvom man ikke spiser kød. Det er faktisk rigtig nemt.

Morgenmad

Havregryn indeholder ca. 13 gram protein pr. 100 gram, så allerde ved din morgenmad er du godt i gang, hvis du spiser havregryn med mælk. Her skal det dog påpeges at mandelmælk, havre, og lignende, ikke indeholder den samme mængde protein som ganske almindelig komælk. Soyamælk har ca. det samme indhold og er det bedste alternativ i den forstand.

Frokost

Rugbrød indeholder lige omkring 9 gram pr 100 gram, så spiser du eksempelvis hummus på, er dette også en god kilde til yderligere protein.

Spiser du pasta til frokost skal der lidt mere til, da pasta typisk indeholder omkring 5 gram pr. 100 gram.

Aftensmad:

Det er især ved aftenmåltidet, at der er mange, der glemmer at tænke over protein. Her er det nemlig ganske korrekt, at der er mange grønne fødevarer, der ikke indeholder specielt meget protein. Salat, asparges, blomkål og lignende indeholder meget lidt protein, og der skal således rigtig meget til for at få dækket sit behov.

Spiser man derimod soyabønner, linser og kikærter kan man meget hurtig få dækket sit behov. Disse indeholder mere eller mindre det samme som kød. Rå sojabønner indeholder faktisk næsten dobbelt så meget protein som oksemørbrad (dog er det de færreste der spiser rå sojabønner).

Kort sagt, så kan man sagtens få alt den protein man skal bruge i sin kost uden at spise kød. Det er dog især vigtigt at få bønner og linser med i sin kost, hvis man vil være på den sikre side.

Er man stadig i tvivl om hvorvidt der kommer nok protein i ens kost, kan du supplere med lidt proteinpulver for at være dækket helt ind. Du kan sagtens købe vegansk proteinpulver, hvis du ønsker dette.

Vegansk julemad

Når det skal afholdes julefokoster er der især en ting der går igen på menuen de fleste steder, og det er den fede mad, der er fyldt med masser af kød. Det kan naturligvis godt stress os planteelskere en lille smule. For selvom man naturligvis godt kan spise sig mæt i rødkål og kartofler, så er der som regel ikke meget andet end dette på julebordet, der ikke indeholder kød.

Heldigvis findes der mange muligheder for at gøre sit julebord lidt mindre kødfuldt og med plads til lidt mere plantebaseret kost. Der er eksempelvis kommet så mange gode erstatninger for hakket kød, er man uden problemer kan lave de lækreste frikadeller. Derudover kan man naturligvis lave dem er linser, hvilket giver en superlækker smag og masser af proteiner

En af de ting som der er mange der har “problemer” med, er når det kommer til hovedretten juleaften. De fleste forbinder traditionelt dette med flæskesteg, and, medister, kalkun eller lignende. Ting der er meget langt fra plantebaseret kost.

En af de ting man kan lave, der både smager skønt og som har mange karakteristika fra en rigtig julehovedret er en nøddesteg. Den laves typisk af porrer, knoldselleri, champignon og linser. Sammen med en god sovs smager det himmelsk og af jul – også for kødelskere.

I videoen herunder kan du se hvordan man kan lave en nøddesteg