Gode vegetar retter på grillen

Der er mange der forbinder det at grille med masser af kød. Der er da også mange danskere, der har en frygtelig tendens til at fylde grillen med alt for meget kød, og ender med enten at spise for meget, eller at smide det ud. Heldigvis er der også flere og flere der vælger at leve helt eller delvist kødfrit og hjælper vores planet ved at spise knapt så meget kød.

Vi har her samlet nogle gode forslag til ting du kan smide på grillen, hvor der er masser af smag. En af de gode ting ved at grille er, at det man griller tager imod masser af smag fra grillen. Bruger man en gasgrill, er det lidt begrænset hvor meget smag der ligger i det. Bruger du derimod en pille eller kulgrill så er der langt mere smag af hente. Så hvis du tænker udelukkende på smag, så kan det faktisk være en god ide at droppe den ellers så populære gasgrill, da men med de andre typer får mere ægte grillsmag.

Gode forslag til grøntsager på grill

En af de mest klassiske sideretter til en god grillaften er hele grillede majskolber, der smager helt forrygende. Giv den lidt salt og vegansk smør, så har du en super nem og lækker ret. Den er god som tilbehør, men den kan også være stjernen i et måltid.

Majskolber er langt fra det eneste du kan grille helt. Blandt andre ting der er gode til at grille finder man eksempelvis gulerødder, peberfrugter og pastinakker. Sidstnævnte skal dog have lang tid ved ikke så høj varme for at blive super lækre.

En anden klassisk og skøn ting er grillet aubergine. Skær den i skiver enten på langs ellers tværs. Giv den lige olie og krydderier og grill den hårdt så den får flotte grillstriber.

Hvis du skal spise med nogen, der har en anden holdning til grøntsager end dig, og som gerne vil have noget “rigtig” mad. Så lav en lækker pizza på grillen. Fyld den med tomat, løg, rød peber, artiskok, og lidt vegetarisk ost, så bliver det bare ikke meget bedre.

Får man nok protein uden at spise kød?

En af de absolut største skrøner der er omkring at leve vegetarisk eller vegansk, er at man ikke får nok protein. Det er korrekt, at man ikke altid får nok protein gennem sin kost. Det kan dog lige så godt være tilfældet, hvis man har en kost der indeholder kød. Man kan nemlig sagtens få dækket sit behov for protein, uden at få det gennem kød, eller ved at skulle supplere med kosttilskud og lignende.

Hvor meget protein man har brug for afhænger af mange ting. Naturligvis ens fysiske statur, om man træner meget og andre ting. De gængse kostråd siger, at man skal have 0.8 gram protein pr kilo man vejer. En voksen mand på 80 kg skal eksempelvis således have 64 gram protein på en dag.

Så nemt er det at dække sit proteinbehov

At indtage 64 gram protein på en dag er ikke noget problem, heller ikke selvom man ikke spiser kød. Det er faktisk rigtig nemt.

Morgenmad

Havregryn indeholder ca. 13 gram protein pr. 100 gram, så allerde ved din morgenmad er du godt i gang, hvis du spiser havregryn med mælk. Her skal det dog påpeges at mandelmælk, havre, og lignende, ikke indeholder den samme mængde protein som ganske almindelig komælk. Soyamælk har ca. det samme indhold og er det bedste alternativ i den forstand.

Frokost

Rugbrød indeholder lige omkring 9 gram pr 100 gram, så spiser du eksempelvis hummus på, er dette også en god kilde til yderligere protein.

Spiser du pasta til frokost skal der lidt mere til, da pasta typisk indeholder omkring 5 gram pr. 100 gram.

Aftensmad:

Det er især ved aftenmåltidet, at der er mange, der glemmer at tænke over protein. Her er det nemlig ganske korrekt, at der er mange grønne fødevarer, der ikke indeholder specielt meget protein. Salat, asparges, blomkål og lignende indeholder meget lidt protein, og der skal således rigtig meget til for at få dækket sit behov.

Spiser man derimod soyabønner, linser og kikærter kan man meget hurtig få dækket sit behov. Disse indeholder mere eller mindre det samme som kød. Rå sojabønner indeholder faktisk næsten dobbelt så meget protein som oksemørbrad (dog er det de færreste der spiser rå sojabønner).

Kort sagt, så kan man sagtens få alt den protein man skal bruge i sin kost uden at spise kød. Det er dog især vigtigt at få bønner og linser med i sin kost, hvis man vil være på den sikre side.

Er man stadig i tvivl om hvorvidt der kommer nok protein i ens kost, kan du supplere med lidt proteinpulver for at være dækket helt ind. Du kan sagtens købe vegansk proteinpulver, hvis du ønsker dette.

Vegansk julemad

Når det skal afholdes julefokoster er der især en ting der går igen på menuen de fleste steder, og det er den fede mad, der er fyldt med masser af kød. Det kan naturligvis godt stress os planteelskere en lille smule. For selvom man naturligvis godt kan spise sig mæt i rødkål og kartofler, så er der som regel ikke meget andet end dette på julebordet, der ikke indeholder kød.

Heldigvis findes der mange muligheder for at gøre sit julebord lidt mindre kødfuldt og med plads til lidt mere plantebaseret kost. Der er eksempelvis kommet så mange gode erstatninger for hakket kød, er man uden problemer kan lave de lækreste frikadeller. Derudover kan man naturligvis lave dem er linser, hvilket giver en superlækker smag og masser af proteiner

En af de ting som der er mange der har “problemer” med, er når det kommer til hovedretten juleaften. De fleste forbinder traditionelt dette med flæskesteg, and, medister, kalkun eller lignende. Ting der er meget langt fra plantebaseret kost.

En af de ting man kan lave, der både smager skønt og som har mange karakteristika fra en rigtig julehovedret er en nøddesteg. Den laves typisk af porrer, knoldselleri, champignon og linser. Sammen med en god sovs smager det himmelsk og af jul – også for kødelskere.

I videoen herunder kan du se hvordan man kan lave en nøddesteg

Gulerodsjuice

Vi danskere er blevet vilde med at juice vores grøntsager. Det er især dem, der har lidt svært ved at nå deres minimum 600 gram grøntsager, der er vilde med det. Det er en god måde at få sine vitaminer og hvad grøntsagerne ellers indeholde. Der findes uendelig mange forskellige slags grøntsagsjuice, men der findes nok ikke en, der er så klassisk som en gulerodsjuice.

Gulerødder indeholder beta-karoten der er med til at danne Vitamin A. Derudover er der også eksempelvis masser af Vitamin C og K og meget andet godt. Det er med andre ord uhyre sundt med en juice lavet på en af de mest udbrede grøntsager. Det er samtidig en billig grøntsag, og dermed ruinerer det dig ikke, at skulle lave juice. Indholdet af saft er dog en anelse begrænset, og typisk går der omkring et kilo gulerødder til ca. 300 ml juice.

Det kræver naturligvis ikke de helt store færdigheder at lave en gulerodsjuice. Det eneste du skal bruge er reelt gulerødder og en maskine der kan lave juice, en presser, slowjuicer eller lignende. Skær ender af og vask gulerødderne godt inden du går i gang, det er ikke nødvendigt at skrælle dem.

Den rene gulerodsjuice er lækker, men der findes stort set uendelig mange muligheder for at pifte den op. Det gode ved gulerodsjuice er, at det er en god base og passer med stort set alle andre slags frugte og grøntsager.

Her er et par af de ting, som er rigtig gode at blande sammen med gulerodsjuice. Så er det bare at prøve dig frem, og finde din favorit og det rigtige blandingsforhold.

  • Æbler
  • Rødbeder
  • Spinat
  • Appelsiner
  • Pærer

Ingefær er ikke noget man skal tilsætte for juicens skyld, men for den forrygende friske smag det giver. Så ingefær bør altid være i køleskabet, så du kan tilføje det.

En stensikker vinder er gulerødder, æbler, ingefær og rødbeder.